Fra næsten sæson begynder UEFA at sanktionere klubber ifølge forbundets Financial Fair Play-regler, og OldTrafford.dk gennemgår netop de regler her. De kommer dog formentlig ikke til at ændre ret meget.
Sommeren 2014 er den tid, mange United-fans har ventet på. Her træder UEFA’s Financial Fair Play (fremover omtalt FFP) i kraft, og førnævnte fans håber, at reglerne forhindrer det massive forbrug, som eksempelvis Manchester City har stået fadder til. Dermed kommer en klub som Manchester United, der leverer det ene overskud efter det andet, til sin ret.
Problemet er bare, at reglerne formentlig ikke kommer til at betyde en tøddel, når det kommer til stykket. Men lad os først gennemgå reglerne, før vi uddyber, hvorfor de efter alt at dømme ikke bliver effektueret efter de mange fans’ forventninger.
Overordnet skal man skelne mellem UEFA’s og Premier Leagues FFP-regler, men nærværende tekst vil primært fokusere på UEFA’s, de det er de strammeste regler. De handler om mange ting og ikke kun, at klubberne ikke må bruge flere penge, end de tjener. De handler eksempelvis også om, at klubberne skal huske at betale skat, transferbeløb og løn til tiden. Spørg bare Malaga, der er blevet udelukket fra europæisk fodbold i denne og næste sæson på grund af ubetalte regninger.
Det punkt, der fylder mest i pressen og hos fans, er dog break-even-aspektet. Det er dette punkt, som UEFA først begynder at håndhæve fra den kommende sommer, modsat de andre punkter som altså fældede Malaga.
Helt skåret ind til benet handler det om, at klubber, der gerne vil spille med i UEFA’s turneringer, ikke må bruge (mange) flere penge, end de tjener.
Udregningen går tre sæsoner tilbage, og over den treårige periode må en klub højst tabe 45 millioner euro svarende til 335 millioner kroner sammenlagt. Rent faktisk er det kun 5 millioner euro, men klubbens ejer skal dække beløbet op til de 45. Fra sæsonen 2015/16 falder det tilladte tab til 30 millioner euro.
Hvis en given klub gerne vil spille europæisk fodbold, skal de ansøge om det. Det gør langt de fleste Premier League-klubber som udgangspunkt hver sæson, og de skal altså leve op til førnævnte regler, hvis de vil godkendes af UEFA. Det er det uafhængige panel Club Financial Control Board, som skal vurdere, om klubberne lever op til FFP-reglerne.
Gør de ikke det, er der en række foranstaltninger, UEFA kan ty til. Der findes ni mulige sanktioner, som lyder som følger: 1) advarsel, 2) reprimande, 3) bøde, 4) fratrækning af point, 5) tilbageholdelse af præmiepenge fra UEFA, 6) forbud mod at registrere nye spillere til UEFA’s turneringer, 7) begrænsninger i antallet af spillere til UEFA’s turneringer, 8) diskvalifikation eller udelukkelse fra fremtidige turneringer og 9) tilbagetrækning af titler.
Undtagelserne
I det samlede FFP-regnskab kan en klub fratrække en række udgifter, som dermed ikke kommer til at trække ned. Det gælder eksempelvis udvidelser af stadion eller bygning af et helt nyt stadion, ligesom investeringer i ungdomsarbejdet kan fraregnes. Manchester City regner eksempelvis med at “spare” 12 millioner euro om året på dette.
Når en klub køber en spiller, bliver transferbeløbet desuden fordelt over hele kontraktperioden. Køber United eksempelvis Toni Kroos for 40 millioner euro og giver ham en fireårig aftale, vil der kun blive trukket 10 millioner euro fra hvert regnskabsår.
Alt dette lyder jo ganske skræmmende for klubber som Manchester City og Paris Saint-Germain, der kører med nogle heftige underskud. Det er bare sådan, at de alligevel snildt kan undgå sanktioner fra UEFA. De kan eksempelvis omgå reglerne ved, at firmaer tæt tilknyttet deres ejere pumper store beløb i klubben i form af sponsorater, hvilket er en regulær indtægt og derfor tæller positivt i regnskabet. UEFA har godt nok regler mod dette og siger, at de vil undersøge alle sponsorater fra en “related part” – altså et firma, som har tilknytning til ejerne – og afgøre, om sponsoratet følger markedsværdien.
Alt i alt har mange mennesker med indsigt i både reglerne og strukturen i europæisk topfodbold udtalt sig lunkent overfor FFP-reglerne. Det er da også særdeles tvivlsomt, om UEFA virkelig vil sætte hårdt ind overfor store klubber som City og PSG. Især med de helt tunge sanktioner. Deres ejere i henholdsvis Abu Dhabi og Qatar – og mere eller mindre formelt tilknyttede virksomheder – har investeret mange milliarder i europæisk fodbold, og dem vil UEFA være varsomme med at træde over tæerne. Helt afvise noget skal man dog aldrig, og det bliver spændende at se, om det europæiske fodboldforbund vil sætte benhård handling bag ordene.
