Ordet legende bruges nutildags lidt for jævnligt. Men Ryan Giggs er i sandhed en ægte legende. Siden 1987 har han været en del af Manchester United. 29 år på Old Trafford. WOW.
Undertegnede er selv 32 og har dermed knap nok oplevet United uden den walisiske troldmand. Personligt var han det første idol eller forbillede, og hans spillestil har altid gået rent ind hos mig. Jeg husker både hans fantastiske raids på venstrekanten, og naturligvis perioden til sidst mere centralt i banen for Giggs.
Derfor føles det også lidt underligt at Giggs nu ikke længere er en del af United. Nuvel, det har ligget i kortene igennem noget tid, så det kom ikke helt uventet. Men alligevel føles det lidt som at miste mere end bare en tidligere spiller og assistent.
Landsholdet
En ting der nok altid vil frustrere Giggs, er manglen på succes på det walisiske landshold. Også selv om han nok ikke siger det højt. Manden har vundet alt der er værd at vinde med United. Flere gange. Men har aldrig været til en slutrunde med Wales, der ironisk nok nu er i gang med en fabelagtig slutrunde i Frankrig.
Giggs var med ved OL i 2012 for Storbritannien, hvor han var anfører for det sammenbragte hold. Fire kampe og en kasse blev det til for Giggs, men hjemmebanefordelen gav ikke briterne det guld man ønskede sig så inderligt.
Som helt ung spillede Giggsy for det engelske skolelandshold, da han gik i skole i England. Han kunne ikke spille for England, som ellers op gennem 90’erne skreg efter en verdensklasse venstrekant som Giggs. Men Giggs selv var aldrig i tvivl om at han skulle repræsentere Wales, hvis muligheden ellers havde været der, for at repræsentere England.
– Jeg vil hellere gå gennem hele karrieren uden at deltage i en stor slutrunde, end at spille for et land hvor jeg ikke var født eller som mine forældre ingen tilknytning har til, sagde Giggs i 2002.
Welsh Wizard
13 titler i Premier League, fire sejre i FA Cuppen og to triumfer i Champions League. Det er blot nogle af de titler som Giggsy kan fremvise. Hele 34 trofæer vandt han, hvilket er rekord. Og så har 42-årige Giggs selvfølgelig sat sit navn på et hav af andre rekorder. Det er ganske enkelt enestående.
Vi glemmer i dag måske lidt at hylde Giggs nok. I min optik, bør Giggs nævnes i samme kategori som nogle af spillets absolut største stjerner. Zidane, Figo, Ronaldinho, alle store stjerner, men vores egen walisiske troldmand var bestemt i samme kategori. Måske ikke i de senere år, hvor hans rolle ændrede sig en del, men i den første del af hans karriere var han sublim.
Det vi i dag ofte ser Neymar vise i Barcelona, var noget vi i den tidlige del af Giggsys karriere så ham præstere på Old Trafford. Vi kan jo nemt trække det berømte mål i FA Cup-semifinalen mod Arsenal i 1999 frem. Eminent dribletur, der teknisk var så veludført at det er på niveau med nutidens Messi-show på Camp Nou.
Men der er så mange andre store højdepunkter i den flotte karriere i United-trøjen. Lige fra hans debut 2.marts 1991 mod Everton, hans første scoring i hans første kamp fra start i opgøret mod City godt to måneder senere. Se highlights fra årenes løb igennem, og se nogle af alle de fantastiske mål Giggs scorede. En række af dem var helt oppe i kategorien “årets mål”.
George Best sagde engang, “En dag vil de måske sige, at jeg lignede Ryan Giggs i spillestil”. Mens Sir Bobby Charlton elskede at komme på The Cliff, og se ungdomskampe med Giggs, der var hans yndlingsspiller.
Den mørkhårede waliser gik da også ind som en moderne udgave af George Best. “Boywonder” & “Premier Leagues first Poster boy” blev han kaldt. Avisen Evening Standard skrev engang, “Giggs har nærmest på egen hånd revolutioneret fodboldens image. Han havde masser af fart, et stort sort krøllet hår, der danser rundt ved hans popstjerne ansigt. Mens fodbolden nærmest virker som limet fast til hans venstrefod”.
Det fornuftige valg
Hvor stor en rolle Giggs har haft under Moyes og van Gaal ved vi ikke. Desuden har der været balladen i privatlivet. Men ingen af de dele bør betyde noget for ham og hans ry.
Et eller andet sted vidste man jo nok godt, at Giggs ikke ville være en del af Jose Mourinhos trænerstab. Forståeligt nok, for selvfølgelig skal Mourinho have lov at sammensætte sin stab som han gerne vil.
Det er altid rart at se klubfolk som en del af staben, men det skal være efter managerens ønske, og efter kvalitet, ikke efter navn. Giggs vil uden tvivl blive savnet på Old Trafford, både blandt spillere og andre ansatte, men så sandelig også på tribunerne.
Når det så er sagt, virker det som et fornuftigt valg af Giggs at søge nye græsgange. Han har lært af nogle dygtige folk igennem tiderne, og skal nu ud og stå på egne ben. Hvor det bliver må tiden vise, men jeg tror han er så fornuftig, at han har is i maven og venter på det helt rette projekt.
Jeg kan sagtens se Giggs tilbage i manager-rollen på Old Trafford. Det er sagt både med hjernen og med hjertet. Tak for alt Ryan Giggs – a true legend.
