Derfor er José Mourinho det oplagte (eneste) valg

Efter fyringen af Louis van Gaal tyder alt nu på at Jose Mourinho vil tage over som Manchester Uniteds manager.

En ansættelse, som mange United-fans allerede kaldte på i 2013, da Sir Alex Ferguson gik på pension.

Jeg har aldrig selv været en af dem, der har skreget efter at få Jose Mourinho til klubben. Faktisk har jeg været lidt modstander af det og har selv har været en af dem, der har sunget sange mod netop ham, men jeg må indrømme at han lige nu er det mest oplagte og vel nok også eneste valg for den hårdprøvede direktør Ed Woodward.

Har Ed overhovedet et andet valg?

Jose Mourinho er den eneste internationale toptræner, der har trofæerne og x-faktoren, som er ledig på markedet. Han har bevist sit værd og selvom han selvfølgelig kommer med en risiko, så er den alt andet lige mindre end ved de øvrige alternativer til posten, herunder Ryan Giggs.

Der findes vel ingen anden manager i fodbold, som har en større kommerciel værdi end Jose Mourinho.

Ed Woordward og de øvrige personer på direktørgangen er sat på en hård prøve efter at den 4. Træner på 3 år nu skal findes.

Jose Mourinho kommer ikke kun med et perlerække af trofæer bag sig. Han kommer også med et netværk og et ry, som nok skal kunne hjælpe Ed Woodward når der skal hentes spillere til klubben.

Han repræsenteres af superagenten Jorge Mendes og man kunne vel kynisk sige, at det lå i kortene at det nok skulle blive en Mendes-mand, som endte på posten. Den portugisiske superagent har været involveret i så mange handler med Manchester United at det vel bare var et spørgsmål om tid før Mourinho kom listende ind på Sir Matt Busby Way.

Det er dog ikke kun de sportslige resultater og netværket, som Manchester United vil finde i Mourinho.
Der findes vel ingen anden manager i fodbold, som har en større kommerciel værdi end Jose Mourinho.

Alle medier og fodboldfans vil være klistrede til skærmene, når Jose Mourinho for første gang skal lede Manchester United på banen.. og bare vent til opgørene imod Pep Guardiolas Manchester City og Jurgen Klopps Liverpool. Det er en lækkerbisken for både klubbernes kommercielle afdelinger og ikke mindst rettighedshaverne.

Havde du spurgt mig for et år siden, så var Jose Mourinho langt nede på min liste over potentielle afløsere. Men nu, ser han ud til at være det mest åbenlyse valg.. ikke mindst for Woodward.

Forrige artikel

- Mourinho kan redde United

Næste artikel

Farvel til én af de store i fodboldverdenen

ANNONCE