Class of 2016 på vej frem

Læsetid
3 min.
Læst indtil videre

Bloggen er skrevet af Kenneth Nielsen

01 marts, 2016 - 09:41

Marcus Rashford ©Getty

Få ting i livet som United-fan, kan måle sig med glæden over, at se egenudviklede spillere komme op og gribe chancen på førsteholdet. Det er en del af klubbens DNA, og for mig et helt afgørende element i kærligheden til klubben.

Når jeg besøger Manchester, forsøger jeg oftest at passe et besøg forbi Carrington ind i kalenderen, hvis altså det hele kan passe sammen. Det er altid spændende at se morgendagens stjerner i aktion, selv om man aldrig kan vide sig sikker i sin sag.

Talk of the Town i øjeblikket er naturligvis Marcus Rashford. Jeg husker, at se en 15-årig Rashford markere sig med stærke tekniske færdigheder og hurtighed, da jeg så ham for nogle år siden for første gang. Talentet var tydeligt allerede dengang.

Men det er svært at spå om fremtiden for disse unge talenter. Jeg var eksempelvis sikker på, at Ben Pearson ville få chancen i United, da han havde alle de egenskaber der skal til. Og Tyler Blackett fremstod i en u18-kamp for vel snart fire års tid siden, som en kommende venstreback på Old Trafford. Det er dog ikke helt gået så nemt for de to spillere siden da.

Det handler naturligvis også meget om held. Om at være på rette sted på rette tid. Og så selvfølgelig at gribe den mulighed man får. James Wilson imponerede mig stort set hver gang jeg så ham på u18-niveau, men har endnu ikke 100% kunne overføre dette til førsteholdsbold.

Demetri Mitchell har nogle fantastiske individuelle færdigheder som kantspiller, men har været ude med skader i små 18 måneder, og er først tilbage nu her på u21-holdet. Hvem ved hvor han havde været uden skaderne? Så held og det at slå til når chancen byder sig, er en afgørende faktor.

Når man generelt møder modgang, har man brug for et samlingspunkt. Noget der kan give optimisme, noget der atter kan give tro på tingene, og give tro på en lysere fremtid. Det står det nye kuld talenter for i øjeblikket. De giver mig en glæde ved at se United spille, da de kommer med en masse entusiasme og gåpåmod.

Det svarer lidt til Nationalromantikken omkring 1820’erne, hvor danskerne havde brug for opmuntring efter nogle svære år. United har haft nogle svære år efter Fergusons stop som manager, og vi har brug for noget der kan give os troen på en lys fremtid med titler tilbage.

I starten af sæsonen gik jeg i en række artikler tæt på Uniteds akademi. Meget har været sagt og skrevet om ungdomsarbejdet i klubben, og der ser heldigvis ud til at ske noget nu her. Nicky Butt er kommet til, og der arbejdes på at hente en yderligere ind til at assistere ham. Der er ændret i træningen af de unge, flere scouts kommer til og får bedre arbejdsforhold, og der kommer inden længe et akademistadion.

”You don’t win anything with kids”, den sætning vækker gode minder for United-fansene. Alan Hansen fortryder uden tvivl, at han i sin tid sagde disse ord, for de har i den grad bidt ham bag i flere gange siden. Kan United være på vej mod en gentagelse, og atter gå gyldne tider i møde med en stamme af unge spillere?

Meget kan man sige om Louis van Gaal, og jeg vil i dette indlæg ikke komme nærmere ind på mine tanker om hans fremtid på Old Trafford. Men uanset hvad man mener om den kontroversielle hollænder, skal han have stor ros for, at turde give unge spillere chancen. Så er det op til dem selv at gribe denne chance.

Også kæmpe kredit til specielt Warren Joyce, men også resten af det set-up, der er omkring u21 og u18-holdene. Det er stærkt arbejde, at kunne udvikle så mange spillere til Premier League-niveau. Om de så holder niveauet i længden, og kan udvikle sig yderligere, det må tiden jo vise.

Det er altid et dilemma for en træner, om man skal fastholde de unge spillere, eller tage de rutinerede kræfter tilbage, når de atter er klar. Min holdning er klar. Er du god nok, er du gammel nok. Og spiller en 18-årig knægt bedre, så skal en erfaren spiller ikke blot tilbage og ind på holdet, blot grundet navn og historie.

Du vil altid møde fejl hos unge spillere. De vil have større spring mellem topniveau og bundniveau, så selvfølgelig vil man kunne løbe ind i nederlag og dårlige præstationer. Til gengæld får man bare så mange andre ting i stedet for, så fasthold det og bliv ved at vis dem tillid.

Unge spillere vil give alt de har, for at vise at de er klar til at spille regelmæssigt. De kommer med ungdommens energi og tro på tingene. Det er herligt at se, og netop noget af det vi som United-fans har siddet og savnet i denne sæson. Lad os nu for pokker se noget vilje og engagement. Og det kommer de unge knægte med.

Jeg ville sagtens kunne leve med svingende resultater og et par år uden trofæer, hvis jeg kunne se fremtiden forme sig. Fosu-Mensah, Tuanzebe, Lingard, Pereira, Rashford og Borthwick-Jackson kommer alle fra akademiet, og bliver forhåbentlig en del af fremtidens United-trup.

Vi, eller United om man vil, står ved en vigtig skillevej i øjeblikket, og det bliver spændende at se hvilken retning vi vælger at gå. Forhåbentlig ser vi om et par år tilbage på disse år, som opbygning af noget stort. Class of 2016 er på vej frem.