Svindel i påsken

Langfredag den 2. april 1915 (Good Friday) spillede Manchester United en liga kamp hjemme mod Liverpool som skulle vise sig at være ”fikset”. Inden den kamp lå Manchester United placeret som nr. 18 og tredje sidst i 1. division med 25 point og Liverpool lå placeret som nr. 14 med 29 point. Manchester United var således presset til et godt resultat, så de ikke skulle rykke ned i 2. division.
De to hold stillede op på følgende måde.
Manchester United: Robert Beale, James Hodge, Walter Spratt, James Montgomery, Patrick O’Connell, Joe Haywood, Billy Meredith, Arthur Potts, George Anderson, Enoch West, Joe Norton.
Liverpool: Elisha Scott, Ephraim Longworth, Robert Pursell, Thomas Fairfoul, Phil Bratley, Donald McKinlay, Jackie Sheldon, Willie Banks, Frederick Pagnam, Thomas Miller, James Nicholl.
Manchester United vandt kampen 2-0. 1 mål i hver halvleg begge mål blev mål blev scoret af George Anderson. Patrick O’Connell brændte et straffespark for Manchester United, da han skød fordi målet. Der blev også brændt mange andre chancer i kampen som blev domineret af hjemmeholdet. Frederick Pagnam ramte overliggeren og fik derefter skæld ud af sine egne medspiller. Frederick Pagnam havde nægtet at deltage i det aftalte spil. Han var blevet tilbudt £3 af Jackie Sheldon, for at deltage i det aftalte spil. Tilskuerne kunne tydeligt se, at kampen ikke blev spillet på en underligt måde og der var noget galt.
Man mener at Liverpool spilleren Jackie Sheldon, der tidligere havde spillet for Manchester United havde et møde på puppen The Dog and Partridge, før kampen med Enoch West, Arthur Whalley og Alex Turnbull (Whalley og Turnbull spillede ikke med i kampen). Man blev her enige i at Manchesterr United skulle vinde kampen 2-0 og at Jackie Sheldon skulle afregne med sine medspillere. Hvis resultatet 2-0 blev en realitet, var det til odds 7-1.
Der blev nedsat en kommission som bestemte at Enoch West, Arthur Whalley og Alex Turnbull fra Manchester United, sammen med Bob Purcell, Tom Fairfoul, Jackie Sheldon og Tommy Miller fra Liverpool skulle udelukkes for alt fodbold på livstid. Det samme var tilfældet med Lol Cook fra Chester. Hvordan Lol Cook var indblandet er lidt af et mysterium. Enock West var den eneste der hele tiden havde sagt han var uskyldig, alle spillernes karantæne blev senere ophævet, undtagen for Enock West. Hans karantæne blev dog ophævet i 1945, han var da 59 år og har været den der har haft, det længste karantæne i Engelsk fodbold.
Havde Manchester United tabt den kamp havde de lagt på en plads til nedrykning. Om de skulle ned at spille i 2. division havde måske ikke den store betydning, da de alligevel rykkede ned i 1922.
Alex Turnbull blev dræbt under 1. verdenskrig. George Anderson fortsatte for øvrig med svindel, da han et par år senere kom otte måneder i fængsel. Arthur Whalley blev senere bookmaker. Thomas Miller blev i september 1920 købt af Manchester United, hvor han spillede 27 kampe og scorede 8 mål. Liverpool manager Tom Watson døde i maj 1915.
17 spillere fra Manchester City blev i 1905 taget for at modtage ulovlige udbetalinger og flere spillere fik karantæne, samtidig måtte de ikke mere spille for klubben. Imellem dem var der flere der derefter kom til at spille for Manchester United. Dem der kom til Manchester United var Jimmy Bannister, Herbert Burgess, Alex Turnbull, Billy Meredith og George Livingstone.
På den tid var der mange andre spillede der blev opdaget for uregelmæssigheder, måske var det chancen for lidt ekstra penge, da lønnen ikke var særlig høj dengang.

ANNONCE