“De Røde Djævle” har nuppet den 16-årige irer foran næsen på Arsenal, Chelsea, Manchester City og Tottenham Hotspur. Målmanden, der er født i Donegal i Irland, har været fulgt tæt af en række af Englands topklubber. Ifølge Irish Indipendent var også Wolves, Celtic og Newcastle United interesset i Joe Coll.
Sir Alex Ferguson skal eftersigende have være personligt i kontakt med den unge herre i håb om at slå de andre storklubber i ræset om hans signatur. Joe Coll kommer fra irske Donegal, der allerede har produceret to irske førstekeepere. Både Packie Bonner og Shay Given stammer derfra.
Joe Coll er omkring 1 meter og 85 centimeter høj, og han siger følgende til den irske avis:
“Han (Sir Alex Ferguson, red.) ønskede mig held og lykke og succes, og han fortalte mig, at de ikke bare ville have mig bare for at få fat i mig, men fordi jeg engang skal være nummer ét i klubben.”
Coll skal igennem lægetjek på søndag, og den 5. juli slutter han sig til truppen.