Adidas: Vi vil bryde forventningerne med United

Adidas lancerer Manchester Uniteds nye trøje under sloganet “Break Expectation” og det bærer deres udtalelser i den grad præg af.

I lanceringen af Manchester Uniteds nye hjemmetrøje og dermed starten på de kommende 10 års samarbejde mellem den engelske storklub og Adidas, så er det især sloganet “Break Expectation”, der har fået fokus.

Både Manchester United og Adidas udtrykker begge stolthed over det rekorddyre samarbejde, hvor den tyske sportsgigant kommer ind og overtager sponsoratet fra sin ærkerival Nike.

– Vi ser frem til at dele designet fra Adidas’s kollektion med vores fans gennem over 100 millioner fans på sociale medier, ligesom at vi vil se designet både på og udenfor stadion. Det vil åbne et helt nyt kapitel i Manchester Uniteds historie, udtaler Manchester Uniteds kommercielle chef Richard Arnold.

– Vi er stolte over at byde Adidas tilbage i Manchester Uniteds familie og ser frem til en succesfuld og spændende fremtid sammen.

Hos Adidas er det Steve Marks, som får titlen som Adidas’s marketingchef for Manchester United-sponsoratet og også han, ser muligheder i at bryde forventningerne i fremtiden.

– Denne specielle klub har altid brudt forventningerne. Sir Alex Fergusons historiske succes, Beckhams scoring fra midterlinjen, den overraskende sejr over Bayern München i 99. Alle disse minder viser at klubben ikke kun har en stolt historie, men også en historie om succes og det uforventede. 

– Adidas er umådelig stolte af at blive en del af den historie og igen vende tilbage som partnere i Manchester United Football Club i de næste ti år. 

Har du fået købt den nye Adidas Manchester United-trøje? Køb den her og få den leveret direkte til døren

Forrige artikel

Adidas's topdesigner: Vi jagtede historien med Manchester United

Næste artikel

Ny trøje: Kan du genkende detaljerne?

ANNONCE