Agent: United har købt Falcao

Radamel Falcaos agent hævder ifølge en Sky Sports journalist, at Manchester United skriver en fireårig kontrakt med colombianeren.

Radamel Falcao kommer til at tørne ud for Manchester United i de næste fire sæsoner – selvom det første år officielt bliver på en lejeaftale. 

Sådan lyder det nu fra Sky Sports-journalist Guillem Balague, der primært dækker spansk fodbold. Han hævder at have fået det bekræftet af Falcaos agent, Jorge Mendes. 

– Falcaos agent insisterer på, at han er blevet købt for 65 mio. euro på en fireårig aftale. Låneaftale først af hensyn til krav fra FFP (Financial Fair Play, red.)?, skriver Balague på Twitter og fortsætter. 

– Mest sandsynlige Falcao-scenarie: Låneaftale på et år med en købsoption på 65 mio. euro og en nettoårsløn på 9 mio. euro. 

Det var Balague, der i første omgang skrev, at Angel Di Maria var på vej til Manchester United. 

Forrige artikel

Klubber enige: Falcao til Manchester United (Opd. 11:25)

Næste artikel

Status inden lukketid

ANNONCE