Anderson tror på bedre tider

Anderson har ikke opgivet at blive stamspiller i Manchester United på trods af en række rædselsfulde sæsoner.

Han er blevet kaldt Manchester Uniteds dyreste flopindkøb i nyere tid. Alligevel tror Anderson stadig på, at han kan vende tingene til sin egen og holdets fordel. 

Det forklarer den i dag 26-årige brasilianer i en ny bog om sin agent, Jorge Mendes. 

– De første år her var fantastiske, men så gav en skade mig et tilbagefald. Jeg var meget ked af det, og det var svært for mig at komme tilbage, siger Anderson ifølge The Telegraph. 

Anderson kom til United fra FC porto i 2007 i en handel, der menes at være løbet op i omkring 18 mio. pund. 

Siden da er det dog blot blevet til lidt mere end 70 Premier League-kampe for midtbanespilleren. Men selvom United ifølge rygtestrømmen af flere omgange har forsøgt at sælge Anderson uden held, er sidstnævnte indstillet på at kæmpe sig tilbage i startopstillingen. 

– I år arbejder jeg virkelig hårdt på at genvinde trænernes tillid, for jeg har masser af kærlighed til denne klub. Jeg kan virkelig godt lide Manchester, jeg har været her i lang tid, og fansene er mig hengivne, siger Anderson. 

Anderson står noteret for en enkelt ligaoptræden under Louis van Gaal. Det var i starten af sæsonen, hvor han blev skiftet ind i det 69. minut i 0-0-kampen mod Burnley. 

Forrige artikel

Agent: United ude efter PSG-brasser

Næste artikel

Agent: Pogba er glad for United

ANNONCE