Ashley Young: Selvtilliden er høj.

På trods af et skuffende resultat mod West Bromwich er selvtilliden i Manchester United truppen høj forud for kampene mod Chelsea og Manchester City ifølge Ashley Young.

United fik ikke den sejr, som mange havde håbet på i mandagens aftenkamp mod West Bromwich. Alligevel mener Ashley Young, der blev indskiftet i stedet for Angel di Maria, at der er tegn på optimisme i Manchester United truppen.

– Vi bliver nød til at se på det positive. West Bromwich kom foran, mens vi havde overtaget, men vi kom ud til anden halvleg og fik os sparket ind i kampen igen. Det positive er vores boldbesiddelse samt de antal chancer, vi skabte, udtaler Ashley Young til manutd.com.

Han ser frem mod de to næste udfordringer mod henholdsvis Chelsea på hjemmebane og Manchester City ude med en stor pose gåpåmod.

– Vi har nogle hårde kampe i de næste uger, men vi går som altid indtil kampene med høj selvtillid, og vi vil forsøge at få point ud af dem.

Ashley Young spillede i går sine første minutter, siden han sidst i August pådrog sig en skade. Han siger, at han nu er fastsat på at hjælpe holdet henover de næste par uger. 

– Det er skuffende for enhver spiller at blive skadet, men jeg kigger kun fremad nu. Manageren har vist tiltro til mig, og jeg ønsker at gå ud og spille det bedste, jeg kan, udtaler Ashley Young om sin skade og sine forventninger til de næste par uger.

Forrige artikel

Fergie taler ud om Moyes-fyring

Næste artikel

Chelsea stiller med tredjevalg i angrebet

ANNONCE