Avis: United overvejer Hummels-bud

Louis van Gaal pønser på at strikke et rekordbud på Mats Hummels sammen til januar. Det skriver The Guardian.

Mats Hummels er på Manchester Uniteds radar, og står det til Louis van Gaal vil det ikke gøre noget, hvis han bliver indlemmet i truppen til januar. 

Det skriver The Guardian, der erfarer, at van Gaal undersøger muligheden for at hente den 25-årige forsvarsspiller, når transfervinduet åbner igen. 

Ifølge avisen er United klar til at slå den britiske transferrekord for en forsvarsspiller, hvis Dortmund er klar til at sælge Hummels. 

Den nuværende rekordindehaver er Eliaquim Mangala, der i sommer skiftede fra FC Porto til Manchester City for 32 mio. pund. 

Ed Woodward sagde i går, at man ikke skal forvente panikindkøb fra Uniteds side denne vinter, og at det generelt er svært at handle ind i januar. 

Han slog dog samtidig fast, at United er klar til at rykke, hvis en af spillerne, der topper klubbens ønskeliste, bliver til rådighed om halvanden måneds tid. 

Mats Hummels har to et halvt år tilbage af sin kontrakt med Dortmund, der i øjeblikket ligger fjerdesidst i Bundesligaen. 

 

Forrige artikel

Medie: Vidic tættere på United-comeback

Næste artikel

Byttehandel på vej med Bayern?

ANNONCE