Avis: Young ude i seks uger

Manchester United må undvære Ashley Young i op til halvanden måned. Det skriver The Sun.

Louis van Gaal må se bort fra Ashley Young det næste stykke tid, når han skal vælge sin startopstilling. 

Således skriver The Sun, at den 29-årige englænder må se med fra lægterne i op mod seks uger. 

Young pådrog sig en skade i hasen mod Stoke nytårsdag, der tvang ham til at forlade kampen i utide. 

Den tidligere Aston Villa-spiller havde ellers generobret sin plads i startopstillingen, efter Luke Shaw var blevet skadet. 

Manchester United har været hårdt ramt af helbredsproblemer i førsteholdstruppen siden august, og Louis van Gaal har flere gange udtryk frustration over de mange tilbagefald. 

De detroniserede mestre møder Southampton på søndag. Ifølge The Telegraph når Luke Shaw dog formentlig at blive klar til dette opgør. 

Forrige artikel

Medier: Valdes skifter til United

Næste artikel

United spiller FA Cup om fredagen

ANNONCE