– Bailly har overrasket os alle

David de Gea uddeler stor ros til månedens spiller i Manchester United.

Normalt er springet fra spansk fodbold til Premier League en svær størrelse. Her kan især tempoet og det mere fysisk betonede spil tit spille en rolle for nye spillere. Eric Bailly er dog undtagelsen, for han har fra dag ét gjort den ene plads i midterforsvaret til sin egen.

Nu er han så blevet kåret til månedens spiller i Manchester United, en kåring der ikke er gået David de Geas næse forbi. 

– Han har været en fantastisk tilføjelse til truppen. Han er kommet ind og overrasket os alle med sit spil, og jeg husker selv, hvor svært jeg havde det med at tage netop dette spring, siger David de Gea i følge Goal.com

– Han er fysisk stærk, teknisk god og så er han super hurtig. Han taler kun lidt engelsk, men vi er mange spanske spillere i truppen, mens Paul Pogba og flere andre også taler fransk. 

– Han har en fantastisk tilstedeværelse, og sammen med Zlatan og Pogba er han en stor fysisk gevinst for os i denne sæson. 

Eric Bailly står over for sin endelige svendeprøve, når han på lørdag skal forsøge at dæmme op for blandt andet Sterling. Her får vi for alvor set, hvor hurtig ivorianeren egentlig er. 

Bestil den nye Manchester United-trøje her

ZLATAN, Mkhitaryan, Rooney, Martial… Oplev de store stjerner LIVE! Få hjælp til den ultimative rejse her

Bliv klar til den nye sæson – Få Uniteds kampe direkte ind i din kalender her

Forrige artikel

Bailly kåret til månedens spiller i United

Næste artikel

Romero roser Mourinho

ANNONCE