De fleste United-fans sad sikkert med hænderne for øjnene, da Eric Bailly igen måtte udgå. med hvad der kunne ligne en knæskade. José understregede efter kampen, at det var i modsatte knæ end sidst, men at han derudover ikke vidste mere.
Nu er der opdatering i sagen, og det er hovedpersonen selv, der kommer med gode nyheder på sin private Instagram konto. Her skrev hovedpersonen selv følgende for nogle timer siden:
– Jeg er glad for at kunne meddele, at skaden ikke er særlig alvorlig, og jeg håber snart at være tilbage til at hjælpe holdet. Mange tak for den store opbakning undervejs, skrev Bailly på Instagram.
Dermed er der en smule håb for, at Bailly kan deltage i et par af julens vigtige kampe, inden han højst sandsynligt drager mod Africa Nations Cup i Januar for at repræsentere Elfenbenskysten.
Køb Manchester Uniteds nye trøjer her
Rejseguide: Få hjælp til at rejse til Old Trafford her