BBC: Di Maria til lægetjek i PSG

Angel Di Maria er efter alt at dømme snart fortid i Manchester United.

Manchester United siger snart farvel til klubbens og Premier Leagues dyreste spiller nogensinde. 

I hvert fald skriver BBC, at Angel Di Maria i løbet af søndagen vil rejse til Doha, hvor han skal mødes med repræsentanter fra PSG og derefter gennemgå det obligatoriske lægetjek. 

De franske mestre menes at skulle slippe 44,5 mio. pund for den 27-årige argentiner, der sidste sommer skiftede Santiago Bernabeu ud med Old Trafford i en rekordhandel på 59,7 mio. pund. 

Efter en flot start i Manchester United løb Di Maria imidlertid ind i en formkrise, ligesom et hjemmerøveri angiveligt satte dybe spor i humøret og selvtilliden hos landsholdsspilleren. Di Maria startede blot en kamp for United, efter han blev udvist i FA Cup-nederlaget mod Arsenal tilbage i marts. 

Louis van Gaal slog i starten af Uniteds træningstur i USA fast, at Di Maria ville støde til truppen den 25. juli. Offensivspilleren dukkede dog som bekendt aldrig op, hvilket fik klubben til at tildele ham en bøde på to ugers løn. 

Flere medier har i løbet af de sidste par dage skrevet, at United har udset sig FC Barcelonas Pedro som erstatning for Angel Di Maria. 

Har du fået købt den nye Adidas Manchester United-trøje? Køb den her og få den leveret direkte til døren

Forrige artikel

Jones: De nye er fantastiske

Næste artikel

United tæt på Rafael-salg

ANNONCE