Flere rystede på hovedet i sommers, da Louis van Gaal under sommerens pre-season begyndte at eksperimentere med Daley Blind i det centrale forsvar. Men den tidligere Ajax-spiller har gjort det godt, og har mere eller mindre været fast mand sammen med Chris Smalling i midterforsvaret.
Og Blind selv trives i rollen som styrmand i forsvaret.
– Jeg udvikler mig godt, og synes, at jeg i de store kampe har spillet stabilt. Det er vigtigt med stabilitet. Jeg kan stadig spille venstreback og på midtbanen, men lige pt har jeg det rigtig godt som stopper.
– Det er skønt at have spillet foran mig og være med til at bygge spillet op nede bagfra, hvor man kan starte angrebene med afleveringer frem i banen, siger Blind.
26-årige Blind har allerede spillet 46 kampe for United i denne sæson, og er dermed den mest benyttede United-spiller i denne sæson.
Overvejer du at rejse til Old Trafford? Vi guider dig på vej her
Tjek de gode tilbud på Manchester United-trøjer her