Bossen er skuffet over Fellaini

Marouane Fellaini fik direkte rødt efter en stempling på Paul McShane i sæsonens sidste opgør. Det imponerede ikke Louis van Gaal.

Den tårnhøje belgier kom ind fra bænken i det 59. spilminut mod Hull City i aften, og godt et kvarter senere blev han sendt direkte i bad. Det betyder dermed, at han ikke er tilgængelig i de første tre opgør i den kommende sæson.

– Jeg så ikke hændelsen i første omgang, men jeg tror på, at forseelsen var til rødt kort, da han (Paul McShane, red.) skulle bruge syv minutter på at komme sig. Han kom sig dog, så det var ikke slemmere, end han kunne fortsætte, men det er meget dumt af Fellaini, siger Louis van Gaal til Manutd.com.

– Næste sæson starter han på lægterne i de første tre kampe. Det er meget skidt både for spilleren, træneren og holdet.

Marouane Fellaini er tydeligvis ved at gøre det til sit speciale at sidde ude ved sæsonopstart med karantæne. Det gjorde han nemlig også i denne sæson.

Forrige artikel

- Vi har smidt alt for mange point

Næste artikel

Officielt: Radamel Falcao færdig på Old Trafford

ANNONCE