Daley Blind stolt over defensiven

18 gange er Manchester United gået fra banen med et clean sheet i ligaen. På den statistik er de bedst i ligaen, og det gør en af hovedaktørerne i forsvaret stolt.

Manchester Uniteds målscore er omtrent 15-20 mål dårligere, men til gengæld er den defensive statistik ganske imponerende sammenlignet med de sidste sæsoner. Daley Blind har spillet 34 kampe i ligaen, hvoraf en stor del af dem har været i hjertet af forsvaret.

– Jeg er glad. Som hold har vi forsvaret godt, og alle forsvarsspillere fortjener ros. Det kan vi selvfølgelig være glade for, men det handler jo også om at vinde i sidste ende, siger Daley Blind til manutd.com.

Årets Spiller ifølge sine holdkammerater blev Chris Smalling, og ligesom Daley Blind har også han spillet 34 ligakampe før sidste runde.

– Jeg er meget tilfreds med Smallings og mit partnerskab. Jeg synes, at vi har fundet en god balance. Vi snakker meget sammen under og uden for kampene, da vi er gode venner, så det hjælper os meget. Rekorden er dog ikke kun vores fortjeneste – det er cadeau til hele holdet lige fra angriberne til målmanden.

Manchester United har været gode til at lukke af defensivt, men har altså haft svært ved at finde netmaskerne i den anden ende. Hele 10 gange er de gået fra banen i Premier League uden at score.

Den 12. maj kommer den nye udebanetrøje – Forudbestil den her

Klik her og følg med i sommerens lanceringer af Manchester Uniteds trøjer.

Forrige artikel

Borthwick-Jackson får fire år mere

Næste artikel

Avis: Hodgson giver Rashford chancen

ANNONCE