Darmian: Det er en stor kamp

Den italienske back ser frem mod sit første besøg på Anfield.

Matteo Darmian er stadig ved at vænne sig til livet i Premier League. Han startede sæsonen fint ud med flere gode kampe, men så rendte han ind i Alexis Sanchez, og siden da har han leveret mere svingende præstationer.

Italieneren ser nu frem til at møde en af klubbens største rivaler, når United på søndag gæster Liverpool, men han er stadig lidt irriteret over pointdelingen mod Newcastle forleden.

– Vi er skuffede, fordi vi førte kampen 2-0 og havde senere muligheder for at lukke kampen. En fodboldkamp varer dog 90 minutter, og et mål i sidste minut kan være forskellen på, om man snakker om en uafgjort eller en sejr.

– Nu har vi en stor kamp mod Liverpool i weekenden. Den skal vi forberede os godt på, og vi har fokus på den udfordring, det bliver. Og selvfølgelig vil vi vinde kampen, udtaler backen til MUTV.

Kampen mod Liverpool sparkes igang på søndag kl 15:05.

Denne artikel kunne have været skrevet af dig – Bliv frivillig skribent på Danmarks største Manchester United site – Læs mere her

Supportertræf med Mads Timm den 7. februar

Forrige artikel

- Elsker disse kampe

Næste artikel

Balague: Real byder ikke på De Gea

ANNONCE