– En frustrerende kamp mod Tottenham

Antonio Valencia glæder sig til opgøret mod Tottenham, selvom kampen vil være frustrerende for United-spillerne.

Han er på vej tilbage i topform efter en usædvanlig skadesplaget sæson. I sidste weekend blev det til endnu en indskiftning for Valencia, og dermed har han været en del af holdet i de seneste tre kampe. 

På søndag gælder det så kampen mod Tottenham, hvor Valencia meget vel kan starte, grundet sin store rutine i de store opgør. Han ser frem til kampen, men understreger samtidigt, at han ville ønske, at det var Manchester United, der lå på Tottenhams position i ligaen. 

– Det bliver spændende for os i kampen om en af Champions League-pladserne. Modstanderen kæmper med om mesterskabet, og derfor er der en masse på spil for begge mandskaber, siger Valencia til MUTV.

– Jeg glæder mig til kampen, men det er også en smule trist, for jeg føler altid, at Manchester United skal spille med om mesterskabet i den her fase af sæsonen. Men lige nu er fokus noget andet, og vi har en masse at kæmpe for. 

– Vi ved, hvor vigtig top fire er for denne klub. Vi ønsker at opfylde fansenes ønske om Champions League, selvom jeg tror, at det bliver en hård kamp indtil sidste spillerunde. 

Fuld af energi

Som nævnt tidligere, så har har den stærke allroundspiller været ude med en langtidskade i denne sæson. Han føler sig dog i fin form nu, og har måske endnu mere energi på grund af pausen, end han ellers ville have haft på dette stadie af sæsonen. 

– Jeg er meget opsat på at spille. Efter fem måneder på sidelinjen, så er jeg bare glad for, at jeg er kommet godt igennem perioden. Jeg er nu helt klar igen, og det er meget vigtigt for mig at spille og dermed vise alle, hvor meget jeg elsker denne klub. 

Kampen mod Tottenham fløjtes i gang søndag klokken 17.00. Du kan se kampen på TV3 Sport 2.

Overvejer du at rejse til Old Trafford? Vi guider dig på vej her

Tjek de gode tilbud på Manchester United-trøjer her

 

Forrige artikel

Manchester United skal gennem luppen hos Douple Pass

Næste artikel

Louis Saha: United bør købe Lukaku

ANNONCE