Fenerbahce: Nani-handel hjemme

Ifølge den tyrkiske storklub vil man præsentere Luis Nani som ny spiller senere i dag.

Nu skulle den være god nok. 

Luis Nani, der har været udlejet til Sporting Lissabon i den forgangne sæson, er millimeter fra et skifte til den tyrkiske storklub Fenerbahce. Det bekræfter klubben på deres hjemmeside.

Således skulle klubben være klar til at præsentere den 28-årige portugisiske kantspiller omkring kl. 17 dansk tid. Ifølge ESPN var det en glad Nani, som Fenerbahce talte med i lufthavnen.

– Jeg er virkelig glad for at være her nu. Jeg ser det som en ny mulighed i min karriere. En mulighed for at vise mig selv frem og være succesfuld. 

– Jeg har set alle fansene komme herud (i lufthavnen, red.), og det var jeg virkelig glad for. Jeg har lyst til at vise dem min bedste fodbold. Jeg vil altid gøre det bedste, jeg kan.

Luis Nani kom til Manchester United i 2007, hvor det er blevet til 230 optrædener og 40 mål.

I den forgangne sæson har portugiseren tørnet ud for portugisiske Sporting Lissabon, hvor det er blevet til 12 mål i 35 kampe.

Forrige artikel

Robin van Persies agent benægter Fenerbahce aftale

Næste artikel

Neville glæder sig til udfordringen i Valencia

ANNONCE