Flere spillere er klar igen

Manageren gav her til eftermiddag en skadesupdate, og der var et par opmuntrende nyheder.

På dagens pressemøde snakkede Louis van Gaal om klubbens skadede spillere. Paddy McNair kommer helt sikkert ikke i betragtning til kampen, da han for nyligt blev skadet under Nordirlands kamp mod Finland. Ashley Young led en mindre skade i Arsenal-kampen og er ligeledes ude. 

Det ser dog ud til, at en lang række spillere er klar til kampen. Bastian Schweinsteiger blev ikke nævnt som en af de skadede, og Marcos Rojo og Ander Herrera ser også ud til at være klar igen, selvom manageren understreger, at der nok ikke er 90-minutter i nogen af dem. 

Hverken Rooney eller Carrick var med i Englands nyligt spillede kval-kampe, men Louis van Gaal udtaler nu følgende om de to.

– Jeg tror, Rooney og Carrick er klar til at spille igen. Jones er også ved at være helt tilbage nu, han spillede for England, og når jeg ønsker at bruge ham på holdet, så er han nu helt klar til at bidrage, sagde Louis van Gaal på dagens pressemøde. 

Vil du på Old Trafford og opleve The Red Devils? Vi guider dig i de forskellige muligheder her

Forrige artikel

United bød på Neymar i sommer

Næste artikel

- Vi skal slå tilbage nu

ANNONCE