Giggs frustreret over udlån af Wilson

Ifølge avisen The Times er assistentmanager Ryan Giggs langt fra enig i, at James Wilson skulle udlejes. Waliseren føler, at den unge angriber burde have fået flere chancer på Manchester Uniteds førstehold.

I forgårs meldte Manchester United ud, at James Wilson er blevet udlejet til Brighton. Den 19-årige angriber har brug for mere spilletid, end United kan tilbyde ham i øjeblikket, og det skal han have i Championship.

Det er dog ikke med assistentmanager Ryan Giggs’ gode vilje, at Wilson ikke har fået flere chancer på førsteholdet. Ifølge The Times er Giggs uenig med sin chef, Louis van Gaal – både i forhold til den manglende spilletid og beslutningen om at udleje Wilson.

 – Giggs har været frustreret over håndteringen af James Wilsons muligheder de seneste 12 måneder, skriver journalisten James Ducker, der primært dækker United og City, i sin klumme i avisen. 

– Giggs har været skuffet over, at den 19-årige ikke har fået flere muligheder for at erobre en fast plads efter kun at have fået fem startpladser under Van Gaal, to af dem i Premier League. Giggs anerkender fordelene ved, at spilleren sendes ud på lån. Han havde dog håbet, at Wilson ville have spillet mere, end han har gjort på nuværende tidspunkt.

James Wilsons lejemål hos Brighton gælder for resten af indeværende sæson. Hans kontrakt med Manchester United løber de næste tre et halvt år.

Bliv klædt på til kamp her – Køb Manchester Uniteds nye trøje

Vil du på Old Trafford og opleve The Red Devils? Vi guider dig i de forskellige muligheder her

Forrige artikel

Avis: United må undvære formstærke spillere imod Leicester

Næste artikel

Startopstillingen vs Leicester

ANNONCE