Herrera: Deler passionen med fansene

Ander Herrera taler om derby og de kommende kampe i Premier League.

Han spillede endnu en gang en solid kamp på Uniteds midtbane, og det virker til, at Ander Herrera er ved at spille sig ind i varmen hos José Mourinho efter flere gode præstationer. 

Selvom Ander Herrera ikke selv er fra byen, ved han, hvad disse derbyopgør betyder for folk i området. Han mener, at han deler mange af de stærke følelser med de mest inkarnerede supportere. 

– Jeg elsker disse kampe. Når du som Manchester United spiller kender klubbens fantastiske historie, så har du en kæmpe respekt for fansenes følelser ved sådan nogle kampe, siger Herrera til MUTV. 

– Jeg mærker selv følelsen, for jeg elsker virkelig denne klub. Jeg har virkelig nydt min tid her indtil videre, og der er ingen tvivl om, at jeg ønsker at blive her, så længe som overhovedet muligt. 

Flere af spillerne har efter derbyet fremhævet den fantastiske stemning på Old Trafford onsdag aften, men det overrasker faktisk ikke herrera. 

– Det overrasker mig ikke, for jeg har oplevet store øjeblikke her. Sidste år tabte vi også to eller tre kampe i streg, og der viste fansenes også deres uforbeholdne støtte på samme måde. 

Nu gælder Premier League

En sejr kan gøre meget for selvtilliden i truppen, men det er ikke nok til at skabe point. Spillerne skal selv ud og gøre arbejdet færdigt, og det arbejde starter lørdag mod Burnley.

– Vi skal holde benene på jorden, for nu skal vi altså præstere i Premier League. Nu venter Burnley, som er et hold, der kæmper fantastisk i hver eneste kamp.

– Vi skal være rigtigt indstillede. Alle i truppen går efter en topplacering i Premier League, og så kræver det, at vi vinder kampene. 

Køb Manchester Uniteds nye trøjer her

Rejseguide: Få hjælp til at rejse til Old Trafford her

Forrige artikel

- Gav alt for fansene

Næste artikel

Fergie: United kan vinde mesterskabet

ANNONCE