Herrera glæder sig til FA cup

Ander Herrera ser frem til at prøve kræfter med en rigtig engelsk cup turnering.

Den 25-årige spanier har gjort et godt indtryk i klubben. Han er en god allround-spiller, som både kan aflevere, tackle og score mål. FA cuppen repræsenterer mange af de traditioner, der hersker i engelsk fodbold, og det glæder Herrera sig til at opleve på egen krop.

– Det er anderledes end den spanske pokalturnering, fordi det handler mere om at præstere i en enkelt kamp, siger Herrera til Inside United.

– I Spanien spiller man to kampe. Det at man ikke har muligheden for revance i England, gør at det bliver nogen meget følelsesladede kampe. Det er en meget interessant turnering, hvor alle hold har en chance for at vinde.

– Det er en meget vigtig turnering og vi ønsker at vinde den i år. Jeg tror vi har gode muligheder for at kopiere det Arsenal gjorde sidste år.

Ander Herrera er blevet gjort opmærksom på den vigtighed turneringen har for Uniteds historie, både på grund af at United er rekordholdere, men også på grund af de mange billeder, som hænger på træningskomplekset.

– Jeg har set om det på væggende ved træningsanlægget. Det er en vigtig turnering for klubben, ligesom alle andre turneringer er det, for vi ønsker at vinde alt vi deltager i.

Ander Herrera får muligheden for at kickstarte sin FA cup karriere d. 4 Januar. Her skal United besøge Yeovil på Huish Park.

Forrige artikel

Yeovil klar til United i FA Cup

Næste artikel

LVG tilfreds med Uniteds ungdomspolitik

ANNONCE