Hulls centerforsvar hårdt ramt før United-møde

Hull er uden to af deres tre centrale forsvarsspillere imod Manchester United, og den tredje er tvivlsom til EFL Cup-semifinalen på Old Trafford.

Tirsdag skal Manchester United forsøge at skabe sig et godt udgangspunkt i den første af to EFL Cup-semifinaler mod Hull. Hulls nye manager Marco Silva er dog ramt af afbud i det centrale forsvar.

Af de tre centrale forsvarsspillere, som Hull har i truppen, er to af dem med sikkerhed ude. Michael Dawson døjer med en skulderskade og misser kampen, mens Curtis Davies sidder over med en forstrækning. 

De skader efterlader Harry Maguire som den eneste resterende centerforsvarer i truppen, men han er tvivlsom, skriver Hull på sin Twitter-profil. Han trænede godt nok med mandag, men det er endnu ikke afgjort, om han kan spille eller ej.

Hvis Maguire ikke bliver klar, vælger Marco Silva sandsynligvis Jake Livermore og Tom Huddlestone, der normalt spiller på den centrale midtbane, til det centrale forsvar. Det var nemlig makkerparret i slutningen af FA Cup-kampen mod Swansea, hvor Dawson måtte udgå.

 

Køb Manchester Uniteds nye trøjer her

Rejseguide: Få hjælp til at rejse til Old Trafford her

Forrige artikel

Rojos skade er ikke så slem

Næste artikel

Wigan venter i FA Cup

ANNONCE