Hummels: CL manglede i United

Mats Hummels indrømmer, at United var ude efter ham i 2014, men han valgte at takke nej grundet den manglende deltagelse i Champions League.

Tyske Mats Hummels har i flere år været regnet for en af Europas bedste centrale forsvarsspillere. Han har i en årrække præsteret på topniveau for Borussia Dortmund, og har i flere omgange været rygtet til United.

Nu er 27-årige Hummels i stedet skiftet til Bayern München, men han fortæller nu, at han for et par år siden havde et tilbud liggende fra United. Men dengang var der ikke Champions League på programmet, og det gjorde udslaget.

– England, Tyskland og Spanien er de ligaer hvori jeg kan se mig selv spille. Men på det tidspunkt var der ingen engelsk klub, som passede til mig og mine krav.

– Mine krav er, en klub der fascinerer mig, en klub jeg altid har ønsket at spille for, og hvor det sportslige er i orden. Det er naturligvis at spille i Champions League. Det sidste krav manglede dengang, så kan du selv regne ud hvilken klub der var inde i billedet, siger Hummels til Suddeutsche Zeitung.

United var dengang uden Champions League, men var allerede året efter tilbage i det fine selskab, mens Dortmund ikke var at finde i Champions League. I 2015 var United dog ikke ude med snøren efter Hummels.

SALGET ER STARTET! Vil du opleve Anthony Martial, Wayne Rooney og de andre stjerner? Få hjælp til den ultimative rejse her

Bliv klar til den nye sæson – Få Uniteds kampe direkte ind i din kalender her

Forrige artikel

- Derfor vil Mkhitaryan til United

Næste artikel

Pearce råder Giggs til at blive

ANNONCE