Lindegaard: Pulis overbeviste mig

En samtale med Tony Pulis overbeviste Anders Lindegaard om at tage skiftet til West Bromwich.

Anders Lindegaard nåede at få 29 kampe for United, inden han i dag forlod Old Trafford til fordel for West Bromwich. Og danskeren fortalte efter skiftet, at det var en snak med manager Tony Pulis, som overbeviste ham om at tage springet.

– Jeg havde en god snak med Tony Pulis, og han overbeviste mig om at et skifte ville være godt for både mig og for klubben. Jeg er meget glad for at være her, og håber at kunne bidrage med en masse i løbet af sæsonen, siger Lindegaard til West Bromwichs hjemmeside.

I størstedelen af karreiren på Old Trafford måtte Lindegaard se til fra bænken, mens spanske David de Gea var førstevalg i målet. Flere gange har Lindegaard været rygtet væk fra United, for at få spilletid og dermed komme ind omkring det danske landshold igen. Nu er der atter udsigt til spilletid, og det glæder Lindegaard sig naturligivs til.

– Det gik stærkt lige pludselig. Men jeg var meget interesseret i at få det klaret, så jeg kan koncentrere mig om det vigtigste, nemlig det at spille fodbold, siger Lindegaard.

Køb den nye Manchester United-trøje hos Unisport.dk eller hos Sportmaster.dk 

Forrige artikel

Officielt: Anders Lindegaard skifter til WBA

Næste artikel

Blackett: Svært for unge i United

ANNONCE