LVG tilfreds med Uniteds ungdomspolitik

Manchester United manageren er tilfreds med ungdomspolitiken og er glad for at give de unge en chance.

Louis van Gaal mener, at United har vist, at de er opsatte på selv at bringe unge spillere frem. Hollænderen har altid været kendt som en mand der ikke er bange for at tage chancen med ungdomsspillerne.

Han har blandt andet i sine år i Barcelona og Bayern, været manden der har givet Xavi og Toni Kroos chancen på de respektive førstehold.

Efter tiltrædelsen i United er denne tendens fortsat, hvor LVG blandt andet har givet chancen til McNair, Blackett, Lingard og har i de seneste kampe også foretrukket James Wilson frem for Falcao. Hovedpersonen selv er glad for forløbet.

– Akademiet er til for at levere spillere til førsteholdet. Jeg håber, at jeg kan udnytte dette som manager. Jeg mener, at vi har vist på det seneste, at i Manchester United tror vi på ungdommen, siger Van Gaal ifølge Manchester Evening News.

Manageren snakkede om ungdommen forud for U 18 holdets sejr over Bury, hvor Uniteds ungdomstræner, Paul McGuiness, blev udnævnt til Pro Game Professional Phase Coach of the Year.

– Vi er meget stolte af Paul McGuiness. Jeg har lykkeønsket ham, og det er altid rart når en medarbejder bliver belønnet. Det betyder meget for personen selv, men også for klubben, siger Louis van Gaal.

Forrige artikel

Herrera glæder sig til FA cup

Næste artikel

Di Maria årets spiller i Argentina

ANNONCE