LVG vil se bedre fodbold

På trods af seks sejre i træk er manageren ikke tilfreds, han vil vinde med manér.

Louis van Gaal er lige nu inde i en rigtig god stime som Manchester United manager. Det er blevet til seks sejre på stribe, men spillet har ikke altid været lige godt.

Hollænderen siger, at Sir Alex har fortalt ham, at det ikke er spillet det kommer an på, men resutaterne. Denne tilgang er han dog ikke enig i.

– Jeg fokuserer ikke blot på resultaterne. Sir Alex fortæller, at det ikke gør noget med dårligt spil, så længe det giver tre point. For mig handler det dog også om at præstere godt, for jo bedre du præsterer, jo flere sejre kan du forvente, siger Van Gaal ifølge Skysports.

– Jeg ønsker at vise fansene godt spil og det er også det spillerne ønsker. Garantien for sejr er bare meget større når man præsterer godt.

I weekenden tager United en tur til Birmingham, hvor Aston Villa venter. Louis van Gaal er i den sammenhæng ikke bange for at kalde sig selv for perfektionist.

– Når man har vundet seks kampe i streg, men stadig leder efter bedre spil, vil det nok ikke være helt forkert at kalde mig for perfektionist.

Forrige artikel

Optakt: Aston Villa – Manchester United

Næste artikel

Kampe flyttes i februar

ANNONCE