Martial afviser Henry-sammenligning

Manchester Uniteds nyeste indkøb har fået en forrygende start i klubben. Han mener dog, at sammenligningerne med Premier League-legenden Thierry Henry er overdrevne.

Som vi skrev om i går, har Anthony Martial i et nyligt interview med den franske tv-station BFM talt lidt ud om sin første tid som Manchester United-spiller.

Den 19-årige angriber har fået en flyvende start i den ikoniske trøje med nitallet på ryggen, hvor han med sin teknik, kynisme og kølighed foran mål, har fået entusiasmen til at stige på Old Trafford.

Særligt afslutningsteknikken har fået flere til at drage paralleller til landsmanden Thierry Henry, der sprudlede i Arsenal for et årti siden. Men Martial mener ikke, at sammenligningen er berettiget – endnu i hvert fald.

– Jeg ved, at han er en meget stor spiller – og en legende i England.

– Jeg synes ikke, at vi har de samme karakteristika. Thierry Henry er Thierry Henry. Jeg har stadig alt at bevise. Ved at fortsætte med at arbejde, vil jeg prøve at nå hans niveau – men jeg er der langt fra endnu.

Thierry Henry nåede at score 226 mål i 369 kampe for Arsenal. Indtil videre har Martial, der er på landsholdspause med Frankrig, lavet fire mål i syv kampe for United.

Få Manchester Uniteds nye fodboldtrøjer med Martial, Memphis, Rooney osv. på ryggen

Forrige artikel

Disse United-stjerner kommer til Danmark i weekenden

Næste artikel

Mourinho: Fergie kunne ikke overbevise mig

ANNONCE