Mata: Vi skal rejse os mod Crystal Palace

Juan Mata skriver igen på bloggen. Denne gang er der fokus på genrejsningen af holdet samt hilsen til Rio.

United indkasserede som bekendt det tredje nederlag på stribe i weekenden. På trods af massiv spilovertagelse manglede det sidste hele kampen igennem. Hvis United vil i Champions League næste år, så skal der point på kontoen nu.

Mata skriver om, hvor svær denne weekend har været for hele holdet, men at tiden ikke er til at dvæle ved de tabte kampe, nu skal der point på kontoen. 

– Weekenden var hverken nem eller glad for os. Når du taber, er der altid en masse frustrationer, så nu skal ugen helst gå stærkt, så vi kan få vores revance. Når rivalerne bliver ved med at hente point, bliver vi sat under pres, og vi er nødt til at vinde nu, skriver Mata til Manutd.com.

– Kendetegnet for kampene de sidste par uger er, vi har bolden hele tiden og skaber chancer, men vi udnytter dem ikke. Effektiviteten skal simpelthen forbedres, for nu har vi ikke scoret i tre kampe i streg. 

– Nu er der tre finaler tilbage, og jeg håber virkelig, vi kan ændre den forfærdelige stime hurtigst muligt. Nu har vi Crystal Palace i London i den næste kamp. Her håber vi på en gentagelse af sidste sæsons resultat.

Hilsen til Rio

Desværre har en af weekendens mest forfærdelige historier været, hvordan Rio Ferdinands kone er død af brystkræft i en alt for tidlig alder. Det sætter fodbolden en smule i perspektiv og minder om, at vi ikke kan tage noget for givet her i livet. Mata har også en kommentar til den urimelige hændelse.

– Det er altså ikke kun på grund af fodbolden, det har været en svær uge. Det har også været svært på grund af Rio Ferdinands kone og hendes alt for tidlige død. Rio og familien har efterladt et stort minde i United, og vi er alle meget berørte af det. 

– Jeg sender alle mine hilser og alt den støtte, jeg kan, til ham og familien. Det gjorde vores fans også på fin vis under kampen. Hvil i fred, Rebecca.

Forrige artikel

U21: Snæver sejr mod Southampton

Næste artikel

Blind støtter Louis van Gaal

ANNONCE