Medie: Mourinho tror på United-jobbet

Ifølge ESPN bliver Jose Mourinho mere og mere sikker på, at han kommer til at tage over som manager i Manchester United efter sæsonen.

Efter en række skuffende resultater i december, der blandt andet talte et Champions League-exit allerede i gruppespilsfasen, kom Manchester United-manager Louis van Gaal under pres. Flere medier rapprterede, at hollænderen var meget tæt på at få sparket.

Januar var dog en markant forbedring på resultatfronten, da United tog fire sejre, spillede en enkelt uafgjort og tabte én. Derfor er van Gaal stadig United-manager, men flere medier spekulerer i, at hollænderen bliver erstattet, når sæsonen er ovre.

Den varmeste kandidat til jobbet er Jose Mourinho, som er ledig efter bruddet med Chelsea, og ifølge ESPN kan det meget vel komme til at ske. Mediet rapporterer nemlig, at portugiseren bliver mere og mere sikker på, at han overtager managersæddet efter sæsonen.

I United er der dog stadig ikke helt enighed, om Mourinho er den rette til jobbet eller ej. Alternativet er ifølge mediet Tottenham-manageren Mauricio Pochettino.

 

Køb din billet her – Der er kun få billetter til det store supportertræf den 7. februar i København tilbage. Få sikret sin plads inden der er udsolgt.

Supportertræf med Mads Timm den 7. februar

Forrige artikel

- Giggs kan kun få succes i United

Næste artikel

Valdes bærer ikke nag

ANNONCE