Michael Carrick usikker på United-forlængelse

Michael Carrick er usikker på, hvorvidt hans fremtid stadig er hos Manchester United.

Michael Carrick fik en 1-årig kontraktforlængelse sidste forår, og er stadig en vigtig spiller på Uniteds midtbane. Den 34-årige englænder er ikke begyndt at forhandle om en ny kontrakt med klubben, og der er fra klubbens side ingen indikationer på, at de har i sinde at forlænge den.

Der har i længere tid floreret rygter om Louis van Gaals fremtid på Old Trafford. En kontraktforlængelse kan meget vel afhænge af van Gaals fremtid. Carrick indrømmede, at han er usikker på, hvorvidt hans fremtid er hos Manchester United.

– Hvis jeg skal være ærlig, så ved jeg det ikke, udtalte Carrick til Metro, da han blev spurgt ind til hans fremtid hos Manchester United.

Den tidligere Tottenham spiller har indtil videre spillet 24 kampe i denne sæson. Et antal kampe han er tilfreds med, da han godt ved, at han ikke kan fortsætte med at spille alle kampe.

– Jeg forventer ikke at spille alle kampe. I denne uge ville det være en stor opgave for mig at skulle spille alle kampe. Jeg har formentlig spillet 25, 26, 27 kampe eller deromkring indtil videre, så det er meget fint. Jeg vil gerne spille alle kampe, fordi jeg er vant til at spille de fleste, men det er sådan det er.

– Jeg nyder bare at spille for tiden. Hvor længe vil det vare ved? Når du når til det her punkt i din karriere, så ved du det ikke. Jeg forsøger bare at nyde det, og ser hvor det fører mig hen.

Michael Carrick spillede i midterforsvaret i dagens 3-2 sejr over Arsenal. Til sommer har han spillet for Manchester United i 10 år.

Overvejer du at rejse til Old Trafford? Vi guider dig på vej her

Tjek de gode tilbud på Manchester United-trøjer her

 

Forrige artikel

Petr Cech: Vi skulle have spillet bedre

Næste artikel

Marcus Rashford: Mål var kun en bonus

ANNONCE