Mourinho: Endelig har vi Pogba

Jose Mourinho var glad efter dagens sejr, både for titlen og for endelig at have fået fat i Paul Pogba.

Sikke en dag for United. Sejr i Community Shield og mere eller mindre en endelig aftale med stjernen Paul Pogba. Manager Jose Mourinho var naturligvis også glad efter dagens kamp.

– Sejren er vigtig for United. Zlatan har vundet så meget i hans karriere, så denne titel ændrer ikke voldsomt på hans liv. Men det er vigtigt for os, for vi arbejder hårdt på at få United tilbage til toppen, der hvor klubben hører til. Men det er svært, og vi mødte en hård modstander i dag. Vi var klart bedst i første halvleg, mens de var bedre end os i anden halvleg, lød det efter sejren fra Mourinho til 6’eren.

Jose Mourinho gav spilletid til sommerens tre nyindkøb, og snart vil det fjerde indkøb også være på plads. United meddelte i eftermiddags, at Paul Pogba er til lægetjek og en endelig aftale ventes på plads i morgen. Det var Mourinho naturligvis ganske godt tilfreds med.

– Endelig. Det er fantastisk at en så god spiller nu er hos os. Endelig har vi ham. Han kommer til et vinderhold, et hold der i de sidste to kampe har vundet FA Cuppen og Community Shield. Han skal arbejde hårdt for at komme ind på holdet, sagde Mourinho til BBC.

– Hvis vi får lukket Pogba-handlen, har vi hentet fire vældig gode spillere til rygraden af holdet. Men man vil hele tiden have mere jo, udtalte Mourinho til 6’erens Kian Fonoudi efter sejren mod Leicester.

Pogba, Mourinho og resten af United-truppen åbner sæsonen om en uge, når Bournemouth tager i mod.

Bestil den nye Manchester United-trøje her

ZLATAN, Mkhitaryan, Rooney, Martial… Oplev de store stjerner LIVE! Få hjælp til den ultimative rejse her

Bliv klar til den nye sæson – Få Uniteds kampe direkte ind i din kalender her

Forrige artikel

- Derfor tog jeg Mata ud igen

Næste artikel

- Ikke en fantastisk præstation

ANNONCE