Nulløsning mod City

Der blev ikke scoret i dagens brag på Old Trafford, hvor begge hold var meget fokuserede på det taktiske og at holde modstanderen fra at score.

Manchester-Derby nummer 170 blev aldrig den helt store oplevelse, da begge hold var bange for at satse fremad banen. I stedet blev fokus rettet mod at holde det taktiske oplæg, og forhindre modstanderen i at score.

Der var få chancer i løbet af de 90 minutter. Hverken United eller City formåede for alvor at være farlige i straffesparksfelterne, og de to keepere fik aldrig behov for at hive store redninger ud af handskerne.

United havde Antonio Valencia og Marcos Rojo med fra start på de to back-positioner, formentlig for at kunne dæmme op for Citys hurtige kantspillere i form af Sterling og de Bruyne. Den opgave lykkedes fint, og de to City-profiler blev kampen igennem holdt i kort snor.

På midtbanen dominerede Schweinsteiger og Schneiderlin som vanligt for United, mens City omvendt havde fuld kontrol over begivenhederne med Fernando og Fernandinho som deres centrale makkerpar.

I perioder gik City frem på banen og pressede United, som dog aldrig lod sig stresse og holdt bolden kørende i egne rækker. Men som vi flere gange har set i denne sæson, manglede der villighed til at tage de løb som kunne åbne op for Citys kompakte forsvar.

Tingene blev ikke ændret synderligt i anden halvleg, hvor der fortsat var fokus på ikke at tabe kampen for begge mandskabers side. Sagna sad kampen igennem meget tæt på Martial, der aldrig rigtig blev farlig og fik vist sin farlighed. Franskmanden forsøgte flere gange, men manglede lige det sidste for at komme igennem.

United var tættest på at få bolden i nettet, da indskiftede Jesse Lingard prikkede bolden på overliggeren mod slutningen af opgøret. Få minutter efter måtte Joe Hart hive en fremragende redninger frem, men ind kom bolden altså ikke.

En nulløsning måtte det altså ende med på Old Trafford, i en kamp hvor frygten for at tabe var større end viljen til at vinde. Med det ene point er United stadig fint med i toppen, to point efter Arsenal og City i toppen af ligaen.

Vil du på Old Trafford og opleve The Red Devils? Vi guider dig i de forskellige muligheder her

Forrige artikel

Startopstillingen mod Manchester City

Næste artikel

Van Gaal: Vi burde have vundet

ANNONCE