Nye toner: Scholes roser United!

Paul Scholes har muligvis været den største United-kritiker overhovedet de sidste mange måneder, men i aften kunne den legendariske midtbanespiller lide, hvad han så.

FC Midtjylland sendte chokbølger gennem fodboldverdenen, da de fik et godt resultat med sig til returkampen på Old Trafford her til aften. Manchester United rejste sig dog og viste, at de trods alt er klasser bedre end de danske mestre.

En purung Marcus Rashford blev kastet for ulvene da Anthony Martial måtte udgå med skade, og han var blandt andre en af lyspunkterne, mener Paul Scholes.

– Det er noget af det bedste fodbold, vi har set fra United på Old Trafford i meget lang tid, siger Paul Scholes i sin rolle som ekspert på BT Sport.

– Manchester United vil altid føre unge spillere frem, og i aften så vi en særlig debut fra Marcus Rashford. Han kan forhåbentlig fortsætte den flotte udvikling.

Paul Scholes har været meget efter Louis van Gaal i løbet af denne sæson, men i aften kunne han ikke andet end at rose samtlige spillere og tilgangen til kampen.

– Denne aften vil betyde meget for Louis van Gaal. Han har naturligvis været skuffet over de seneste optrædener, så det betyder meget for selvtilliden ikke bare at vinde 5-1, men at spille flot og vindt stort. Fem mål på Old Trafford er fantastisk underholdning, og det er det, vi og fansene vil se.

Overvejer du at rejse til Old Trafford? Vi guider dig på vej her

Tjek de gode tilbud på Manchester United-trøjer her

 

Forrige artikel

United satte FCM på plads i anden halvleg

Næste artikel

Van Gaal hylder Memphis og de unge

ANNONCE