Pearson nød udfordringen mod Spurs

Ben Pearson nød at spille overfor et par velkendte Premier League-spillere i går på u21-holdet.

19-årige Ben Pearson blev sidste sæson kåret til årets talent i Manchester United, og i denne sæson har den unge midtbanespiller etableret sig hos Warren Joyce på u21-holdet. I går stod han overfor erfarne Moussa Dembele og Nabil Bentaleb, som også har spillet Premier League i år, og det nød Pearson.

– Cirke halvanden times tid før kick-off fandt vi ud af at de to ville være med i kampen, hvilket gjorde det hele mere udfordrende. Det er præcis sådan man vil have det, man går fra fodbold med drenge til fodbold for rigtige mænd. Det endte med en god sejr og en god udfordring for os. Det var fint for mig at kunne involvere mig og bryde deres angreb, og være med til at sende Wilson og de andre afsted i omstillinger, sagde Pearson efter kampen til MUTV.

Pearson startede i går inde for 8.gang i denne sæson for u21-holdet, hvor han har gjort det glimrende sammen med Joe Rothwell på den centrale midtbane. Specielt i foråret har de to styret midtbanen, og været afgørende for den gode stime holdet er inde i, en stime der har ført dem mod top fire i ligaen.

Med gårsdagens sejr er United nu tæt på at kunne indløse billet til slutspillet på u21-niveau. I følge Pearson kræver det en sejr mere, og den må gerne komme allerede torsdag, når Old Trafford lægger græs til opgøret mod Norwich.

– Før kampen mod Spurs regnede vi med at vi nok skulle vinde to ud af vores tre sidste kampe for at sikre os billet top slutspillet. Nu er den ene klaret, så må vi se hvor det hele ender. Jeg kender et par af Norwich-spillerne fra u19-landsholdet, og de har gode kantspillere og en stærk angriber, så det bliver en god test for os.

– At spille på Old Trafford er fantastisk, det bedste sted jeg har spillet. Atmosfæren med publikum der støtter dig, og ikke i mod dig som eksempelvis mod Spurs (på White Hart Lane, red.), det gør det hele meget bedre, siger Ben Pearson.

Forrige artikel

U21: Wilson atter på pletten

Næste artikel

Rygte: United nærmer sig Shaw

ANNONCE