Rashford: Sådan har jeg forbedret mig

Marcus Rashford giver en beskrivelse af, hvordan han har udviklet sit spil.

Angrebskomet, stjerneskud og et helt særligt talent. Synonymerne, og de rosende gloser, har nærmest stået i kø, siden Marcus Rashford fik sin debut for Manchester United i sidste sæson. 

I weekendens nederlag var han så på pletten igen, da han scorede Uniteds enlige mål i 1-3-nederlaget mod Watford. Successen er dog ikke kommet af sig selv, og Rashford mener, at han blandt andet har lært utroligt meget af de enmands sessioner, han havde med tidligere chef for akademiet, Paul McGuiness, for år tilbage. 

– Det har helt sikkert været en stor hjælp tidligt i min karriere. Tidligere koncentrerede jeg mig bare om at have bolden på fødderne og derigennem skabe mit spil selv, men nu er jeg langt klogere. Jeg har lært, at der nogen gange er andre og klogere veje at påvirke kampene, siger Rashford til Inside United.

Marcus Rasford har tidligere optrådt i en 10’er position på forskellige ungdomshold, noget han ser som en stor fordel i dag. 

– Jeg fortryder ikke, at jeg har spillet på den position, fordi det giver mig flere dimensioner i mit spil. Jeg har muligheden for at spille alle positioner oppe foran, og det giver mig nogle fordele i løbet af kampene. 

– Tidligere så jeg meget op til spillere, der udfordrede og gik meget direkte på modstanderen. Jeg tror dog, at mit syn på spillet har ændret sig en smule, for nu er det en anden slags spiller, jeg ønsker at blive. 

Marcus Rashford får chancen for at bevise sit store talent igen allerede i aften, når United gæster Northampton Town. 

Køb Manchester Uniteds nye trøjer her

Rejseguide: Få hjælp til at rejse til Old Trafford her

Forrige artikel

Optakt: Northampton Town - Manchester United

Næste artikel

Neville raser over læk til pressen

ANNONCE