Rojos skade er ikke så slem

Marcos Rojo måtte lade sig udskifte i weekendens FA Cup-sejr mod Reading, med noget der lignede en muskelskade. Nu forlyder det, at skaden ikke er så slem.

Både Marcos Rojo og Phil Jones har imponeret stort, efter at skader til Chris Smalling og Eric Bailly betød, at de to fik deres chance. I weekenden gik Rojo dog i stykker og kunne ikke gennemføre kampen mod Reading.

Efterfølgende lød det fra Jose Mourinho, at man ikke helt kunne gennemskue skadens omfang, hvilket ikke just var optimistisk, men nu skriver flere engelske medier, heriblandt The Telegraph, at argentineren skulle være klar i det hektiske januar-program.

Det er dog ikke sikkert, at Rojo er klar til morgendagens kamp mod Hull City i EFL Cuppen, men han skulle være til rådighed i den uhyre vigtige kamp mod Liverpool i weekenden.

Køb Manchester Uniteds nye trøjer her

Rejseguide: Få hjælp til at rejse til Old Trafford her

Forrige artikel

Evra til United?

Næste artikel

Hulls centerforsvar hårdt ramt før United-møde

ANNONCE