– Ronaldo var den bedste

I et interview fralægger Sir Alex Ferguson sig al æren for Cristiano Ronaldos fantastiske karriere. Ronaldo lavede sig selv, lyder det fra den legendariske manager.

Det har ofte lydt, at det var på grund af Sir Alex Ferguson, at Cristiano Ronaldo udviklede sig til at blive en af verdens to bedste fodboldspillere, men spørger man skotten, så var det alt sammen Ronaldos arbejde.

– Det vil være nemt for mig at sige, at jeg lavede Ronaldo. Mange trænere vil sige, at de var årsagen til den og den spiller. Men Cristiano Ronaldo er et perfekt eksempel på en spiller, der lavede sig selv.

– Vi gav ham nogle værktøjer og en scene, så han kunne præstere, siger Sir Alex ifølge The Mirror.

Ifølge skotten var det på grund af Ronaldos helt fænomenale træningsmentalitet, at han tog skridtet op blandt de allerbedste. Af alle de store spillere, Ferguson stod i spidsen for i United, er han ikke i tvivl om, hvem der var bedst.

– Ronaldo var fantastisk. Han var den bedste. Jeg trænede fantastiske spillere som Giggs, Scholes og Cantona. Men Ronaldo var bare noget helt andet.

Cristiano Ronaldo nåede at spille i United i seks sæsoner, førend han i 2009 skiftede til Real Madrid.

Køb Manchester Uniteds nye trøjer her

Rejseguide: Få hjælp til at rejse til Old Trafford her

Forrige artikel

Rashford: Vi skal ikke lade os rokke

Næste artikel

Medier: Rooney og Micki misser Chelsea-kampen

ANNONCE