Rooney: Det føles som et nederlag

Manchester Uniteds dobbelte målscorer i 3-3-kampen mod Newcastle var skuffet over, at United ikke fik lukket kampen, da de førte med to mål.

Manchester United smed tirsdag to vigtige point efter 3-3 ude mod Newcastle. Manchester United førte 2-0 og havde store chancer for at lukke kampen til både 3-1 og 4-2, men de blev brændt, og det skuffer United-anfører Wayne Rooney.

– Det føles som et nederlag. Efter at have scoret tre gode mål, manglede vi måske koncentrationen og holdte ikke vores markeringer, og det er skuffende. Hvis man kommer to mål foran, skal man lukke kampen og tage de tre point. Vi tog ikke vores chancer, og vi er blevet straffet for det, siger Rooney ifølge BBC.

– Vi prøver altid at spille underholdende, offensiv fodbold. Det er det, vi arbejder på, og forhåbentlig kan vi finde flere løsninger, siger anføreren.

Næste opgave for Manchester United er endnu en udekamp i Premier League. På søndag venter arvefjendeopgøret mod Liverpool.

 

Supportertræf med Mads Timm den 7. februar

Forrige artikel

Uskøn kamp endte uafgjort

Næste artikel

Scholes: Rooney var fantastisk

ANNONCE