Rooney: Slet ikke optimalt

Wayne Rooney havde sigtet efter fire sejre i de sidste fire kampe.

Han spillede selv en glimrende kamp på midtbanen, hvor han var god i duelspillet igennem hele kampen. Samtidigt formåede han at fodre offensiven med nogle fantastiske bolde undervejs. 

Rooney var dog langt fra tilfreds med dagens resultat, da han havde sigtet efter at gøre rent bord i sæsonens sidste fire kampe. 

– Før kampen snakkede vi om, at vi skulle vinde de resterende kampe. Efter de udlignede kom vi lidt på hælene i resten af halvlegen, men jeg føler, vi dominerede de første 45 minutter, siger Roney i følge Manutd.com

– Leicester har gjort det svært for alle hold i denne sæson, men når det er sagt, så havde vi klart mulighederne for at slå dem i denne kamp. 

Manchester United skal nu for alvor håbe på, at Manchester City snubler et par gange i de resterende kampe, hvis top fire skal blive en realitet. 

 

Overvejer du at rejse til Old Trafford? Vi guider dig på vej her

Tjek de gode tilbud på Manchester United-trøjer her

 

Forrige artikel

- En af vores bedste kampe

Næste artikel

- Vi fortjente mere

ANNONCE