RVP: Jeg fik ikke chancen

Robin van Persie taler nu ud efter skiftet til Fenerbache. Her kommer der et par sandheder på bordet.

Da Louis van Gaal tiltrådte som manager for Manchester United, havde de fleste nok forventet et step op i hierakiet for Robin van Persie. De to havde i forvejen et glimrende forhold til hinanden, hvor LVG tidligere havde forfremmet angriberen til anfører for det hollandske landshold. 

En skadesplaget sæson satte dog en stopper for den romantiske fortælling, og Van Persie taler nu om, hvordan han ikke føler, han fik en ekstra chance i forberedelserne op til denne sæson. 

Han fortæller om, hvordan han føler det hele startede med den nedtur, han oplevede i de sidste måneder af United-karrieren. Udekampen mod Chelsea var der, han først oplevede, det gik den forkerte vej.

– Kampen mod Chelsea gav mig et af de første signaler om min videre karriere. Efter den kamp ønskede jeg at spille for reserveholdet for at få minutter i benene igen, men efterfølgende startede jeg så igen på bænken, siger RVP til Sunday Times. 

– Atmosfæren ændrede sig mellem mig og LVG, og det så folk i klubben også. Jeg forsøgte dog at opføre mig professionelt, og på det tidspunkt tænkte jeg slet ikke på at forlade klubben. Familien havde det også godt i byen.

– Jeg regnede med, vi kunne komme tilbage fra ferien og starte fra nul igen. Han havde tidligere ændret mening om mig. Her husker jeg, hvordan han degraderede mig som tredje-angriber for Holland, for så senere at ændre mening og tilmed gøre mig til kaptajn. 

Der var ikke flere chancer

Robin van Persie kom tilbage fra ferien, og der følte han aldrig, han fik chancen for at bevise sit værd. På det tidspunkt vidste han, at det måske var på tide at vende blikket mod en anden klub. 

– Vi kom tilbage fra ferie, og her var det ikke en ærlig kamp mere. Jeg fik aldrig chancen for at kæmpe mig tilbage. Han sendte mig til bane to, og jeg er jo en voksen spiller, jeg er jo ikke helt dum. 

– Disse ting er dog en del af livet som fodboldspiller. Du bliver nødt til at få det bedste ud at situationen, og det gjorde jeg ved at skifte. Jeg kender LVG som landstræner og nu også som klubtræner, og der er en forskel mellem de to.

Oplev Schweinsteiger, Depay, Rooney og co. LIVE på Old Trafford – Priser fra 3.295 kr (inklusiv fly, hotel og kampbillet)

Forrige artikel

Memphis Depay stolt over debut

Næste artikel

U21: Nederlag i semifinalen

ANNONCE