Rygte: Everton vil leje Memphis

I følge Liverpool Echo vil Ronald Koeman og Everton leje Memphis Depay, når transfervinduet åbner til januar.

– Vi forsøgte at hente ham til Southampton, men han ville blive hos PSV et år mere.

– Da United blev interesseret i ham denne sommer vidste vi, at vi ikke havde en chance.

Sådan udtalte den tidligere Southampton-træner Ronald Koeman, da Louis van Gaal i sommeren 2015 hentede Memphis Depay til Manchester United.

Og nu kunne noget tyde på at Koeman, der i mellemtiden er blevet træner for Everton, endnu engang vil gøre et forsøg på at hente den hollandske kantspiller.

I følge Liverpool Echo vil Everton nemlig forsøge at leje Memphis, når transfervinduet åbner til januar.

Memphis scorede 50 mål for PSV Eindhoven i den hollandske liga. Knap så godt er det gået for den unge kantspiller siden hans skifte til United, hvor det i indeværende sæson kun er blevet til i alt seks optrædener.

I går spillede Holland og Belgien en venskabskamp, hvor Koeman befandt sig på tribunen. Angiveligt for at holde øje med Memphis.

Koeman er overbevist om, at han kan forløse Memphis’ potentiale hos Everton. Spørgsmålet er dog om klubben vil sende deres offensive kantspiller til Everton, der på nuværende tidspunkt ligger á point med United, eller om de foretrækker Roma, der også meldes interesseret i ham.

Køb Manchester Uniteds nye trøjer her

Rejseguide: Få hjælp til at rejse til Old Trafford her

Forrige artikel

Zlatan: Jeg går på pension dagen efter mesterskab

Næste artikel

- Vi skal ramme en god stime

ANNONCE