Rygte: United interesseret i Manolas

Italienske Gianluca di Marzio melder, at Manchester United skulle være interesseret i at tilknytte græske Kostas Manolas til klubben.

AS Romas forsvarsspiller Kostas Manolas er en eftertragtet herre, og har blandt andet været rygtet til både Chelsea og Manchester City.

Noget kunne dog tyde på, at den græske kriger kunne ende hos Manchester United. Italienske Gianluca di Marzio erfarer, at United har afholdt møder med Manolas’ agent angående et skifte til omkring 30 millioner pund. 

Interessen skulle dog ikke være helt ny fra Uniteds side. Ifølge Roma News skulle United allerede tilbage i april have afholdt samtaler med Kostas Manolas’ agent angående et skifte, og skulle altså have fortsat forhandlingerne i maj.

Kostas Manolas har i indeværende sæson spillet 45 kampe for AS Roma med to mål og tre assists til følge.

Den nye udebanetrøje er kommet – Se den her!

Klik her og følg med i sommerens lanceringer af Manchester Uniteds trøjer.

Forrige artikel

Medie: Mourinho har afvist fem klubber

Næste artikel

Ronaldo håber på United-succes under Mourinho

ANNONCE