– Shaw skal forbedre sig

José Mourinho udtaler, at Luke Shaw skal forbedre sit spil. Men det er normalt for så ung en spiller, mener han.

Luke Shaw har haft svært ved at finde tilbage til det fremragende spil, han viste, før han brækkede benet tilbage i september sidste år.

Nu siger José Mourinho forud for aftenens opgør mod Crystal Palace – hvor Luke Shaw i øvrigt ikke er nået at blive sin lyskeskade kvit – at den unge englænder skal forbedre sit spil.

– Han skal forbedre sig. Men det er normalt, han er en ung gut. Jeg forventer ikke, at unge spillere skal være perfekte, udtaler Mourinho ifølge Manchester Evening News.

– Unge spillere laver fejl. De skal lære af det og udvikle sig, og det skal han også.

Under Mourinho har den 21-årige landsholdsspiller haft svært ved at bryde igennem for alvor, og den altid bramfri manager har flere gange tidligere offentligt været ude og så tvivl om den mentale styrke hos den unge venstre back.

Det har fået flere medier til at spekulere i, at Shaw skulle finde sig et andet sted at spille, men manageren forsikrer om, at Shaw har en fremtid på Old Trafford.

– Hvor mange kampe har han ikke allerede spillet for mig? Det er mange. Husk på, at han blev skadet, mens han spillede, og ikke mens han sad på bænken. Jeg har brug for, at han kommer tilbage.

Shaw var meldt tvivlsom til aftenens kamp mod Crystal Palace, så han bør være til rådighed for Mourinho igen, når United på lørdag møder West Bromwich.

Køb Manchester Uniteds nye trøjer her

Rejseguide: Få hjælp til at rejse til Old Trafford her

Forrige artikel

Mourinho: Jones gør det godt

Næste artikel

Mourinho vil kun rotere en smule i julen

ANNONCE