Sir Alex: Van Gaal er den rette mand

Skal man tro Sir Alex Ferguson, så er Louis van Gaal den rette mand til at få Manchester United tilbage i kampen om de store titler. Sådan skriver Sir Alex – ifølge Fifa.com – i sin opdaterede selvbiografi.

Louis van Gaal har ikke fået en drømmestart som manager på Old Trafford, men hollænderen har fuld opbakning fra Sir Alex Ferguson, der taler i rosende vendinger om den nye manager.

– Uanset hvor han har trænet, har enhver fodboldspiller lært af ham. Han er stærk, og så tør han gå sine egne veje, ligesom han viste med Holland ved VM slutrunden. Hvis jeg skulle sætte ét ord på ham, må det være ‘formidabel’. Hans mål er at spille attraktiv fodbold. Han kan lide at se sine spillere træne, samt at være involveret på alle niveauer inklusiv udviklingen af nye spillere, lyder det i et afsnit omkring Louis van Gaal, skriver Fifa.com

Sir Alex Ferguson hylder også Louis van Gaals beslutning om at ansætte Ryan Giggs som sin assistent træner.

– Louis van Gaal kan lære Ryan Giggs meget om faget som manager, og på den anden side kan Ryan Giggs lære Louis van Gaal om, hvordan tingene fungerer i Manchester United.

Næste udfordring for Louis van Gaal er på søndag, hvor Chelsea kommer på besøg på Old Trafford.

Forrige artikel

Shaw topmotiveret til Chelsea-brag

Næste artikel

Rafael: Old Trafford skal være et fort igen

ANNONCE