Smalling glæder sig til Champions League

Manchester United indleder næste sæson med en Champions League-playoffkamp, og Chris Smalling ser frem til at være tilbage i europæisk fodbold.

Fjerdepladsen i Premier League betyder en tur i sidste runde af Champions League-kvalifikationen, og det er altså det, der venter Manchester United i den kommende sæson. 

Efter et år uden europæisk fodbold på programmet glæder Chris Smalling sig til igen at komme ud over Englands grænser. Han er opsat på, at holdet bliver klar fra starten af den nye sæson, så de vinder playoffkampen om at komme med i Champions League.

– Vi ser alle frem til at være tilbage i Champions League, og den giver os et incitament til at komme tilbage i preseason og få en god start. Vi har kvalifikationskampen, og vi vil bruge preseason på at sikre os, at vi er i gear og klar, når den kommer, siger midtstopperen til MUTV.

Playoffrunden afvikles i august måned. Uniteds modstander findes først, når den indledende kvalifikation er afgjort.

Forrige artikel

Officielt: Radamel Falcao færdig på Old Trafford

Næste artikel

Falcao takker fansene

ANNONCE