Smalling jubler over FA Cup-boost

Manchester Uniteds selvtillid blomstrer, efter man har kvalificeret sig til FA Cup-finalen, lyder det fra Chris Smalling.

Manchester United er i FA Cup-finalen for første gang siden 2007. Og det kan mærkes på selvtilliden i spillertruppen. 

Sådan lyder det fra Chris Smalling, der tror, at cup-succesen kan få positiv indflydelse på Uniteds resterende kampe i Premier League. 

– At vi når finalen giver helt klart et boost i selvtilliden. Alle ønsker at spille i finalen, siger Smalling til The Express og fortsætter:

– Jeg tror faktisk, at i og med at vi nu får så mange spillere tilbage fra skadespauser, betyder, at alle vil levere i Premier League-kampene, så de kan slutte sæsonen af med en optræden på Wembley. 

United ligger i øjeblikket nummer fem i ligaen, fem point efter Arsenal på den Champions League-givende fjerdeplads – dog med en kamp i hånden. 

Smalling håber derfor på, at United kan finde de sidste kræfter frem og sikre sig billetten til Europa. 

– Vi har skabt en masse chancer de sidste seks til otte kampe, hvorimod vi i tidligere kampe ikke har skabt så meget. Forhåbentlig er det ikke for sent, at vi både kan vinde cuppen og skubbe os selv op i ligaen, lyder det fra forsvarsspilleren. 

Manchester United tager på søndag mod Leicester, der med en sejr højst overraskende kan sikre sig mesterskabet. 

Overvejer du at rejse til Old Trafford? Vi guider dig på vej her

Tjek de gode tilbud på Manchester United-trøjer her

 

Forrige artikel

Ferdinand: Van Gaal kan fortsætte

Næste artikel

Fellaini kan ende i Roma

ANNONCE